Testimonials

At the end of 2010, I was diagnosed with sclerosis. I did my best to avoid getting in a wheelchair.

The doctors’ advice was to get a lot of exercise so I went horseback riding, took yoga classes, pilates, and gymnastics. In spite of all I did my condition got worse and worse.

In 2014, I heard of Per Gjeding and about all the people he miraculously had helped. I had to try that treatment too.
The first time I consulted Per, he told me, that I had an old whiplash injury that happened 55-60 years ago. I was amazed and confused. The doctors had given me one diagnose and now Per Gjeding gave me a new diagnose.
On second thoughts I remembered, that as a child I was in my parent’s car, when another car hit from behind it.

Per Gjeding was actually right - that was a strange feeling.

After two or three treatments, min neck and shoulder were free of pain. It was an amazing experience. From that point on my recovery went fast. My crocked spine was slowly straighten out again into its natural shape. Before these treatments, I was often told to straight out my back, but now I was actually able to do it.

I have learned a lot. I have learned gymnastics exercises, but also to talk to my mind, to blow and to dress warmly. Cold and drafts causes my body to spasm.

Today I am well. My sclerosis is on hold and I do not take medicine anymore.

Thank you Per.

Else Engberg

I was born in the year of 1949 and when I was 14 years old I discovered, that my back was not very cooperative.
I was hospitalized and the doctors told me that my back was crooked. So I had to learn to live with that. My working life as a craftsman didn’t made my life any easier. I saw a chiropractor and a physiotherapist and a doctor gave me blockades in my back. Nevertheless all the treatments only had a very short effect.
I had many sick days because of this and I had to suspend many activities.
One morning I could not get out of my bed - I couldn’t feel my right leg. Then I had to pee but couldn’t’ control it. Slowly the feeling in my leg returned. I felt I had to try something new so I went to see a “clever man”. He put camphor on by back and made me wear a wool sweater. Trust me it had no effect on my back.
I have tried a fitness program for about 8 months but it also didn’t help me.
During my first visit with Per I was for the first time told how my body works, and I also learned about the function of the brain. Per told me about all this in a very simple way so that I felt involved. It was incredible, that this was the first time I really got to know my own body.
I owe Per a great deal of thanks. Through the simple exercises Per has thought me I am now almost free of pain. But it doesn’t end here. I continue my visits and treatments with Per. No medicine, no mumbo jumbo, and I am able to do whatever I want to. Hurray!

Torben Olesen

I am so very happy and thankful that we have met you, Per. I brought to you a boy with cerebral palsy in a wheel chair with pain, spasms and cramps and now only 11 months later the doctors says that his diagnosis is no longer valid. Now, I have a boy that are able to walk, run, jump, and ride a bike without cramps and pain. I gave him life, but you gave him a normal future to look forward to.

When we met Per for the first time in February 2016, my son had a short time before been diagnosed with cerebral palsy. When he was 5 years old, he had had the first surgery in both his legs. In the following years, he had both his legs in casts and he got Botox treatment, which also gave him a lot of pain. We have spent hundreds of hours on training programs, exercises and all different kinds of treatments. Physiotherapists and occupational Therapists have treated him. Our everyday life was very difficult since we never knew how sick he would be tomorrow. We never got much sleep, because he often had cramps during the night and needed our help. He gradually got worse and worse and he almost spent all his time in a wheelchair and the doctors told us that it would not get any better. The last year leading up to him being diagnosed, he was virtually not able to walk and he spent a lot of time in bed. No one who has not tried this, can image how hard and frustrating it is to have a sick child, and not being able to help or ease the pain. That is why it is hard to believe, that now only 11 months later the doctors says, that his diagnose is no longer valid, since they cannot find any symptoms any longer. Per has treated him for whiplash and concussion. It is mind boggling and scary that my child became so sick and had to experience so many painful treatments at the hospital when eleven months of Per’s gentle and pain free treatment could made such a difference. I dare not think about how things would have went, if we had not known about Per. So dear Per, thank you for being here for us and so many others.

Gitte Sørensen

I got a bad whiplash injury after a riding accident and had constant nausea. I tried several kinds of treatments but the doctors told me, that I would never ride a horse again. Then I went to Per Gjeding for treatment.
Best decision ever! Today I’m almost pain free and I work with horses again. Thank you Per!
The best recommendations from me, my family and all my riders who have been treated by you and gained a better quality of life.

Janni

Fra invalid til professionel tennistræner.

I en periode omkring 1991-1992, spillede jeg 5-6 timers tennis om dagen i forsøget
på at se hvor god jeg kunne blive. Det fik jeg desværre aldrig chancen for at finde ud
af, da jeg blev skadet i ryggen og var tvunget til at stoppe.

Efter et mentalt yderst frustrerende år, uden tennis, blev jeg nødt til, på en eller
anden måde, at komme igang med tennis igen. Jeg gik langsomt i gang, først én
gang om måneden, så én gang hver anden uge. For så at vænne mig til at spille 1-2
gange om ugen. Hver eneste gang jeg skulle spille var det iført støttekorset, samt
yderligere indtagelse af stærk gigtmedicin udover den daglige dosis. Lyst, vilje, og
adrenalin, gjorde at jeg reelt spillede tennis på endorfiner.

På trods af denne lille mængde tennis, og en alvorlig skadet ryg, opnåede jeg at
spille for en tysk klub (Bad Pyrmont), hvor jeg i holdkamp i 1997 bl.a vandt over en
spiller der lå i top 400 på verdensranglisten, samt at vinde DM sølv på Lyngby´s
elitedivisionshold i sommeren 1998. Dette blev dog til sidst mere end min ryg kunne
klare. Selv ikke min heroiske fightervilje kunne hjælpe mig længere, så jeg var
tvunget til at stoppe fuldstændig. Selvom jeg aldrig fandt ud af hvor god jeg kunne
blive, fik jeg trods alt en gang imellem fornemmelsen af at spille sindssyg god
tennis :-)

På trods af, at jeg fulgte anvisninger fra læger, fysioterapeuter, og professionelle
fitnessinstruktører om styrketræning, diverse øvelser osv, blev min ryg dårligere og
dårligere. Jeg blev mindre og mindre bevægelig, samt fik større og flere smerter. Til
sidst kunne jeg hverken løbe efter bussen, tage til koncert uden at være nødsaget til
at drikke en flaske sprut for at holde smerterne ud, eller lave andet end at ligge på
sofaen og hvile. Jeg kunne intet! Hvis jeg skulle gå en tur ned ad strøget
i København, var jeg nødt til at sidde ned flere gange undervejs. Det var et ulideligt
smertehelvede.

Ved årsskiftet til 2001, manglede jeg kun at sætte min underskrift på
invalidepensionen. På det tidspunkt var jeg endnu ikke fyldt 30 år.

Den 17. januar 2001 havde jeg fået tid til operation i ryggen. MR-skanningen viste at
5. lændehvirvel var forskubbet 5 mm frem i maven, og over- og underliggende diskos
var helt sorte og trykket flade. Jeg skulle have indopereret 3 søm på tværs og 1 på
langs for at afstive ryggen. Men et par uger før operationen skulle finde sted, mødte
jeg Per Gjeding. Per Gjeding er grundlægger og udvikler af PAS® by Aktiv Form
(Proprioceptive Activation System). Per har givet mig "værktøjet" til, at jeg har været i
stand til at kurere mig selv, så jeg har undgået operation. En lang hård og sej
genoptræning.

Da jeg kom hos Per første gang kunne jeg dårligt nok kravle op på briksen. Men til
min store overraskelse og efter Per´s vurdering af MR-skanningen, sagde han, stik
modsat af læger og kirurg, at jeg var sund og rask, og jeg aldeles ikke skulle
opereres. I øvrigt kunne han fortælle mig, at jeg om en måned kunne gå i gang med
at spille tennis igen, og at jeg om 6 måneder kunne spille lige så mange timers
tennis om dagen som jeg havde lyst til. What? Det troede jeg simpelthen ikke på.
Men jeg blev klogere ;-)

Efter en time på briksen og aktiv deltagelse i selve behandlingen, kunne jeg nu for
første gang i 10 år mærke, at mit led var tilbage på rette plads. Dagen efter aflyste
jeg den planlagte operation.

I den første måned af mit bekendtskab med PAS var jeg under behandling hos Per 3
gange om ugen. Jeg udførte ihærdigt mange gange dagligt alle øvelser jeg var
undervist i. Utallige gange måtte jeg grædende ringe til Per og fortælle hvor mange
smerter jeg havde, og hvor svært jeg havde ved at tro på at hans behandlingssystem
ville hjælpe mig. Men gang på gang blev jeg overbevist, og jeg brugte alle mine
fighteregenskaber jeg tidligere havde brugt på tennisbanen, til at kæmpe videre for
at kurere mig selv.

En måned efter første møde med Per, måtte jeg så forsøge mig på tennisbanen,
som han havde sagt jeg kunne. Er du gal hvor jeg glædede mig. Jeg kunne ikke
flytte mig rundt på banen, men jeg kunne stå og slå grundslag på stedet. Det var
sindssygt fedt, og nu blev jeg endnu mere motiveret for at gøre comeback på
tennisbanen. Og lige så utopisk det lød da Per en måned forinden havde sagt, at jeg
kunne spille lige så meget tennis jeg havde lyst til, når der var gået 6 måneder. Lige
så fedt var det da jeg netop efter 6 måneder med uafbrudt træning i PAS, spillede
turneringstennis igen, og efter kort tid spillede på højeste nationale plan igen. Og
denne gang helt uden smerter. Intet korset, ingen smertestillende medicin. Jeg var
ganske enkelt igang med at helbrede mig selv, og Per havde givet mig “nøglerne” til
det.

Vi er nu i år 2017, og lige siden jeg mødte Per i de sidste dage af år 2000, har jeg
dagligt udført PAS øvelser. Jeg er nu professionel tennistræner, og selvom jeg
passer mine PAS øvelser, hænder det dog, at jeg en sjælden gang imellem bliver
ramt af skader, og bliver nødt til at få hjælp af Per til at blive låst op igen. Et lille
eksempel er da jeg blev ramt af seneskedehindebetændelse. Jeg kunne ikke engang
holde på ketcheren, så ondt gjorde det. Alt hvad jeg læste om det på nettet sagde
mellem 8 og 24 måneders pause/genoptræning. En af mine tidligere spillere havde
gået med det i 2 år. Men efter én behandling af Per, og 10 dage, var min arm
fuldstændig frisk og klar igen.

Kontakt mig gerne hvis du har spørgsmål eller vil høre mere.

Med venlig hilsen
Kenneth Jessen
www.kjtennis.dk
Tlf.: 26415910

Kenneth Jessen

Vores dreng Mathias på 10 år var i foråret 2015 indlagt på Kolding sygehus med uforklarlig ondt i maven. Det havde stået på gennem mange måneder og forsvandt lige så uforklarligt som det var kommet i sommeren 2015.

7. januar 2016 startede Mathias’ mareridt igen. Den ene dag efter den anden gik med ondt i maven. Han lå på sofaen, havde ikke lyst til noget, blev svimmel af at sidde og stå op. Vi rendte vores læge på dørene og blev sendt utallige gange på OUH. En enkelt gang op til 4 gange på 12 dage. De forskellige læger trykkede ham på maven og sagde ”prøv noget mere Movicol”, ”vent til weekenden, så det ikke går ud over skolen”. Vi prøvede forgæves, at forklare dem, at Mathias ikke går i skole pga. mavepinen. Vi får så tildelt en planlagt indlæggelse på OUH’s børneafdeling i de første 14 dage af marts. Der bliver Mathias tilset af fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og sansepædagog. De når frem til, at Mathias har sanse- og krydsmotoriske problemer samt problemstilling omkring følelser, det giver ham ondt i maven, forklarer de.

Jeg tror, ingen kan forestille sig den frustration og magtesløshed, man står i som forældre, når man bare ikke kan hjælpe sit barn.

Vi hørte om Per fra Aktiv Form og det forandrede vores og Mathias’ liv.

Torsdag d. 24/3/16 var den dag, da vi i flere måneder, for første gang, oplevede vores søn gå rundt i 3,5 uge uden ondt i maven.

Vokseværk sagde Per den første gang vi mødte ham. Jeg var noget mistroisk, da vi gik derfra. Jeg tænkte ”kan det nu passe”? Per gjorde jo næsten ikke noget. Stræk/bøj og pres med storetæerne.

Men for første gang i månedsvis sagde Mathias, da vi gik ud af døren. ”Jeg har ikke ondt i maven.” Ja Ja tænkte jeg. Men efterfølgende har jeg måtte konstatere gang på gang, at det virker. Mirakelmageren kalder vi ham.

Vi gik fra at have en dreng, der var syg uger/måneder af gangen til, at Mathias er syg 1- 2 dage om ugen. Hver gang stiller Per med en akut tid og hvis ikke Mathias hopper og springer ud fra Aktiv Form, så går der bare nogle timer, før han er frisk. Vi må bare konstatere, at Per kan fjerne det psykiske som OUH mener, han fejler, ved at behandle ham muskulært.

OUH kalder det psykisk, Per kalder det vokseværk

OUH’s løsning er et netværksmøde i slutningen af juni måned 2016. Vi må bare konstatere, hvis vi ikke havde hørt om Per, lå vores dreng stadig på 6 måned med ondt i maven, uden at OUH havde hjulpet ham.

Den dag i dag er vores løsning stadig Per og vores dreng får flere og flere gode dage.

Vi er så taknemmelige for hans hjælp i den hårde tid for Mathias og vores familie.

Irene Høgh Skov